De fleste af os oplever at have et hul i tanden en eller flere gange i vores liv. På fagsprog kaldes hul i tanden også caries, og på denne side kan du læse mere om, hvad der giver huller i tænderne, hvilke symptomer der hører med, hvordan du kan forebygge huller i tænderne, og ikke mindst hvordan Tanddk kan hjælpe dig, hvis du har brug for tandlægebehandling.
Huller i tænderne – Behandling og symptomer på hul i tand
De fleste får huller i tænderne (caries) i løbet af livet. Her kan du læse om årsager, symptomer, forebyggelse – og hvordan Tanddk kan hjælpe med behandling.
Hvorfor opstår huller i tænderne?
Som barn troede du måske, at det var Karius og Baktus, der skreg efter sukker og derigennem skabte huller i dine tænder. Og virkeligheden er ikke langt fra. Huller i dine tænder opstår gennem bakteriesamlinger, der lægger sig på tænderne og som ikke bliver fjernet gennem effektiv tandrens.
Når vi børste tænder med tandbørster, når vi ikke ind til fladerne og områderne, der er svære at nå med en tandbørste. Der er altså rig grobund for, at bakterier kan samle sig, eksempelvis mellem tænderne, og skabe huller. Derfor er brug af tandtråd også vigtig. Tanden har nemlig fem flader, og tandbørsten kan kun rense tre af dem. Dog er hyppig brug af tandbørste væsentlig for at forebygge huller i tænderne, der opstår på de tre flader, hvor tandbørsten godt kan komme til.
Huller i tænderne har ekstra gunstige forhold at udvikle sig i, hvis du indtager meget sukkerholdig mad og drikke. Derfor gør man klogt i at huske god tandhygiejne og at minimere sit indtag af sukker.
Symptomer på huller i tænderne
Mange huller i tænderne er så små, at du ikke opdager at du har dem. Derfor er det vigtigt at besøge din tandlæge til regelmæssige tjek, så en professionel kan tjekke, hvordan dine tænder ser ud. Gennem syn eller røntgenbillede kan man spotte, om der er huller i tænderne og herefter lægge en passende behandlingsplan og sørge for at rådgive om bedre mundhygiejne og -pleje.
Dog kan huller i tænderne skabe smertefulde symptomer, særligt hvis hullet er stort eller har udviklet sig længe. Smerterne kan være moderate til store og kan komme til udtryk, når du bliver udsat for varm eller kold mad, når du tygger eller hvis hullet befinder sig tæt på en nerve. Oplever du store, akutte smerter, kan du bestille en akuttid hos tandlægen. Hos Tanddk skaber vi plads i vores kalender, hvis du kontakter os med akutte smerter.
Vi behersker de nyeste og bedste teknikker.
Få svar på alle dine spørgsmål eller bekymringer.

Klinik på Frederiksberg
Frederiksberg Allé 52 2000 Frederiksberg
Klinik på Amager
Amgerbrogade 226 2300 København S
Behandling af hul i tanden
Når du besøger tandlægen og skal have behandlet et hul i tanden, er behandlingen oftest hurtig og smertefri. Dette kræver, at hullet er af lille art og er opdaget hurtigt, inden det har udviklet sig til et større hul. Dette understreger igen vigtigheden af at besøge din tandlæge regelmæssigt og at passe godt på dine tænder mellem tandlægebesøgene.
Når tandlægen behandler et hul i tanden, består første del af at bore cariesangrebet væk. Derefter fyldes hullet op med plastmateriale. Hvis hullet er dybt, kan det være, at tanden skal rodbehandles. Dette vil din tandlæge vurdere. Se priser for af få behandlet hul i tand, hvor du kan finde en samlet oversigt over priserne for tandlægebehandlinger hos Tanddk. Hvis du er medlem af sygesikring Danmark, får du tilskud, og vi giver 10% studierabat.
Hvad er symptomer på en tand, der skal rodbehandles?
Betændelse i rodkanalenerne giver oftest symptomer, der minder om tandpine. Men smerterne kan også brede sig til de øvrige tænder og til kæben. Derfor kan det være svært at mærke, præcist hvilken tand smerten kommer fra. I nogle tilfælde kan symptomerne også være smerter i ørerne eller kraftig hovedpine.
Hvis rodspidsen er betændt, vil tanden typisk være øm, specielt ved tygning, og tanden kan føles for høj. Desuden kan den ændre farve og blive mørkere, nærmest blålig.
På røntgenbilledet kan man se det som en lille mørk og cirkelformet plet, der indikerer, at roden er betændt. Rodspidsbetændelse kan udvikle sig til en tandbyld med smerter og høj feber til følge. Hvis rodbehandlingen af tanden ikke er mulig i første omgang, kan du få antibiotika sammen med smertestillende medicin for at hæmme udviklingen og mindske smerterne, indtil behandling er mulig. Behandling med antibiotika kan dog ikke fjerne betændelsen. Derfor vil det
Har du tandlægestræk?
Det er helt normalt at være nervøs for en tandlægekonsultation, og der er mange, der lider af tandlægeskræk. De fleste gange er angsten ikke noget, der starter i venteværelset, men en angst, der længe har bygget sig op i tanken om besøget. Denne tanke fører for mange til stort ubehag. Heldigvis har vi mange års erfaring med at håndtere tandlægeskræk, og vi har hjulpet mange af vores patienter med at komme af med deres tandlægeskræk, så de kan blive rolige og trygge ved at gå til tandlægen.
Har du tandlægeskræk
Det er helt normalt at være nervøs for en tandlægekonsultation, og der er mange, der lider af tandlægeskræk. De fleste gange er angsten ikke noget, der starter i venteværelset, men en angst, der længe har bygget sig op i tanken om besøget. Denne tanke fører for mange til stort ubehag. Heldigvis har vi mange års erfaring med at håndtere tandlægeskræk, og vi har hjulpet mange af vores patienter med at komme af med deres tandlægeskræk, så de kan blive rolige og trygge ved at gå til tandlægen.
Ofte stillede spørgsmål om huller i tænderne
Hvad er huller i tænderne (caries)?
Huller i tænderne, også kendt som caries, opstår, når bakterier i munden omdanner sukker til syre. Denne syre nedbryder tandemaljen og kan føre til små åbninger eller huller i tænderne, som kan forårsage smerte og infektion, hvis de ikke behandles.
Hvad forårsager huller i tænderne?
Huller opstår, når bakterier i munden omdanner sukker og kulhydrater fra mad og drikke til syre. Denne syre angriber tandemaljen og kan over tid føre til caries, især hvis man ikke opretholder god mundhygiejne.
Hvordan ved jeg, om jeg har et hul i tanden?
Tegn på huller kan inkludere tandpine, følsomhed over for varme, kolde eller søde fødevarer, synlige mørke pletter på tænderne og dårlig ånde. Dog kan små huller være symptomfrie og opdages kun ved tandlægebesøg.
Kan huller i tænderne hele af sig selv?
Tidlige stadier af caries kan stoppes eller reverseres med forbedret mundhygiejne og fluorbehandling. Men når et egentligt hul er dannet, kræver det professionel behandling for at forhindre yderligere skade.
Hvordan behandles huller i tænderne?
Behandlingen afhænger af hullets størrelse og placering. Små huller kan behandles med plastfyldninger, mens større huller kan kræve rodbehandling eller krone. Din tandlæge vil vurdere den bedste behandling for dig.
Hvordan kan jeg forebygge huller i tænderne?
Forebyggelse inkluderer regelmæssig tandbørstning med fluortandpasta, brug af tandtråd, begrænsning af sukkerindtag og regelmæssige tandlægebesøg for eftersyn og rensning.
Er huller i tænderne almindelige hos børn?
Ja, børn er særligt udsatte for huller på grund af deres kostvaner og mundhygiejne. Det er vigtigt at etablere gode tandplejevaner tidligt og sørge for regelmæssige tandlægebesøg.
Gør det ondt at få behandlet et hul i tanden?
Moderne tandbehandlinger er designet til at være så smertefri som muligt. Lokalbedøvelse anvendes ofte for at minimere ubehag under proceduren.
Hvor hurtigt udvikler huller i tænderne sig?
Udviklingen af huller varierer afhængigt af individuelle faktorer som mundhygiejne, kost og spytproduktion. Nogle huller kan udvikle sig hurtigt, mens andre tager længere tid. Det er derfor svært at sætte en bestemt tid på, hvor hurtigt et hul i tanden udvikler sig.