Smertefri rodbehandling uden ventetid – udvidede åbningstider og åbent i weekender

Hvad er en rodbehandling?

Hvis nerverne i en tand inficeres med bakterier, opstår der en betændelsestilstand i nerven. Årsagen er ofte ubehandlede huller i tænderne. Men det kan også skyldes, at tanden har fået en skade ved et slag, er knækket eller revnet, samt ved caries i tænderne.

Skaden på tanden giver fri adgang til nerven, hvorved der kan opstå betændelse. Det gør en rodbehandling af tanden nødvendig.

Rodbetændelse i nerver vil i de fleste tilfælde opleves som tandpine, men kan også opleves som smerter i kæben og ørerne, eller som ondt i hovedet. Ved rodspidsbetændelse kan nerven dø, uden du oplever smerter. Rodspidsbetændelsen kan i stedet afsløres med et røntgenbillede.

Rodbehandling

Vigtigt at få behandling

Uanset om du har smerter eller ej, er det vigtigt at få behandling hos en tandlæge. Hvis betændelsen ikke behandles, kan den sprede sig til andre tænder. Og da der er tale om en betændelsestilstand, kan det I værste fald være livstruende, hvis den ikke behandles.

Hvordan foregår en rodbehandling?

  • Der bliver først lagt en lokalbedøvelse ved tanden, så den efterfølgende behandling er fuldstændigt smertefri
  • Tandlægen borer ned til tandens nervekammer, indtil alle rodkanaler er fritlagte og det syge væv fjernet
  • Nu kan bakterier fjernes fra rodkanalerne med specielle file
  • Herefter fyldes rodkanalerne med fyldningsmateriale
  • Til sidst vil tanden blive genopbygget med plast eller krone

Hele behandlingen tager 1-2 timer, afhængigt af hvor mange rodkanaler, der skal behandles.

Efter indgrebet er det nødvendigt at komme til kontrol nogle gange, for at sikre at behandlingen er lykkedes. På den måde mindskes risikoen for komplikationer efter rodbehandlingen.

Hvad er symptomer på en tand, der skal rodbehandles?

Betændelse i rodkanalenerne giver oftest symptomer, der minder om tandpine. Men smerterne kan også brede sig til de øvrige tænder og til kæben. Derfor kan det være svært at mærke, præcist hvilken tand smerten kommer fra. I nogle tilfælde kan symptomerne også være smerter i ørerne eller kraftig hovedpine.

Hvis rodspidsen er betændt, vil tanden typisk være øm, specielt ved tygning, og tanden kan føles for høj.  Desuden kan den ændre farve og blive mørkere, nærmest blålig. På røntgenbilledet kan man se det som en lille mørk og cirkelformet plet. Rodspidsbetændelse kan udvikle sig til en tandbyld med smerter og høj feber til følge.

Hvis rodbehandlingen af tanden ikke er mulig i første omgang, kan du få antibiotika sammen med smertestillende medicin, for at hæmme udviklingen og mindske smerterne indtil behandling er mulig.

Behandling med antibiotika kan dog ikke fjerne betændelsen. Derfor vil det altid være nødvendigt at foretage rodbehandlingen.

Rodbehandling

Får jeg smerter efter en rodbehandling og hvor længe?

Gør rodbehandling ondt? Det er et af de spørgsmål, vores patienter oftest stiller. Tidligere medførte rodbehandling smerter, og det var mildest talt ikke nogen særlig behagelig oplevelse. Men i dag kan lokalbedøvelsen lægges så præcist, at du kan få en smertefri rodbehandling, efter bedøvelsen er lagt.

Det er helt normalt, at der opstår lettere smerter efter rodbehandlingen, og du kan også opleve ømhed, når du tygger, samt lettere hævelse. Får du kraftige eller tiltagende smerter, bør du kontakte tandlægen igen.

Nogle gange kan der også forekomme en fraktur i tanden ved behandlingen. Derfor er det vigtigt, at tanden kontrolleres efter 3 måneder, hvor tandlægen undersøger tanden og tager et røntgenbillede. Ud fra kontrollen, vurderer tandlægen, om din tand har behov for en krone eller blot endnu en kontrolperiode.

Hvad koster en rodbehandling?

Prisen på rodbehandling af tænder kan variere meget, alt efter om det er de store kindtænder eller de mindre øvrige tænder, der skal behandles. Antallet af rodkanaler er nemlig ikke det samme for alle tænder.

Ring eller bestil en tid online. Så får du et uforpligtende tilbud på din rodbehandling til konkurrencedygtige priser.

Vi har akutte tider og du kan komme til med det samme, når du kontakter os.

Bestil tid hos os telefonisk på tlf. 33 31 73 77 eller ved online booking.